Fra underskud til overskud

Sundhed for Seniorer

Dyrehaven

I skovens dybe stille ro

 

Er du i dit livs efterår, hvor du egentlig bare skulle nyde livet, men sygdom i nærmeste familie eller anden udefrakommende forandring eller belastning (fx corona) gør indhug i dit overskud og livskvalitet?

Med dette tilbud får du mulighed for at møde andre ligestillede i 'skovens dybe stille ro' og skabe afstand til de ydre krav og mere plads til dig.

Der er evidens for, at naturen har stor betydning for vores fysiske og psykiske velbefindende. Det er dokumenteret, at ophold og aktiviteter i naturen kan medføre lavere stressniveau, reducere risikofaktorer for hjertekarsygdomme, forbedre koncentrationsevnen, styrke selværdet og den personlige kontrol.

Vi tilbyder et gruppeforløb, hvor fokus er at være til stede i nuet med inddragelse af naturens ro. Vi arbejder med mindfulness, åndedrætsøvelser og øver os i at skabe rum til nye erkendelser og et liv med kvalitet og samhørighed.

Medbring siddeunderlag/ liggeunderlag/ yogamåtte og varmt behageligt tøj du kan bevæge dig i.

I tilfælde af regn er der mulighed for indendørs afvikling.

Underviser er Anemone Sommer, psykoterapeut og stresscoach.

Maks. antal deltagere: Otte

Tidspunkt:

Ti tirsdage kl. 15.15-16.45
Første gang 26. april 2022.

Sted:

Vi mødes ved Taarbæklågen ind til Dyrehaven
Edelslundsvej 2
2930 Klampenborg

Pris:

400 kroner

Tilmelding:

Følg linket øverst på siden.