Kræftrehabilitering

Forløbsprogrammet er til dig, som har eller har haft kræft.

Løbesko på græs.

Tilbuddet begynder med individuel samtale, hvor du i samarbejde en kontaktperson lægger en plan for individuel ergoterapi og fysioterapi. Du deltager i fysisk træning og undervisning ud fra Kræftens Bekæmpelses koncept ’Dit Liv’, og du har under forløbet mulighed for diætbehandling via diætist.

Gentofte Kommune samarbejder om 'Vi samler kræfterne' med otte andre kommuner. Derigennem kan alle kræftramte borgere hurtigt få et målrettet tilbud i forhold til sygdom og behov. Se mere på hjemmesiden visamlerkraefterne.dk.

Forskning har vist, at styrketræning og motion kan begrænse en del af de bivirkninger, som typisk opstår på grund af kræftbehandlingen, såsom kvalme, depression, angst, træthed, nedsat mobilitet, vægtudsving og hævelser.

Din praktiserende læge eller hospitalet henviser dig til genoptræning i forbindelse med kræft (kræftrehabilitering).

Forløbets varighed og indhold er individuelt.